Kurser

Med sin fortid som højskole er Lindvig Ferie- og Kursuscenter et helt oplagt valg, når destinationen for virksomhedens kursus skal findes.

Vi har særdeles velegnede og ganske moderne kursusfaciliteter. Vi råder over hele tre kursuslokaler, herunder en konferencesal hertil kommer en arkade og café, hvor vi bespiser jer på bedste vis.

Endvidere har vi masser af kroge og bålpladser, hvor I under kursusforløbet vil kunne mødes i mindre grupperinger. Disse omgivelser er med til at give såvel instruktører som kursister en helt speciel og uforglemmelig oplevelse. Hos os er I ”havnet på en øde ø”, og ingen finder behov for at søge nye udfordringer i et pulserende byliv, der ikke findes. Her er I i jeres egen midte. Midt i naturen.

Populære naturoplevelse i Vestjylland inkluderer Filsø, Tipperne, Skjern Enge, Vesterhavet, Nymindegab Strand, Blåbjerg Plantage og Ringkøbing Fjord. Disse områder er virkelig et besøg værd for flokken, som ønsker at udforske og udfordre naturen. Endvidere ligger Vadehavsmuseet og Fiskerimuseet i fornuftig køreafstand. Endelig har området fået sit helt unikke særkende, idet der i Blåvand er etableret et Tirpitzmuseum, som ikke er set lignende i området. Tirpitz er tegnet af den verdensberømte arkitekt, Bjarke Ingels.

 

Kursus eksempler

Dagskursus med fuld forplejning (eksl. overnatning)

Ankomst kl.  08.00, afrejse 20.00

Pris Kr. 645,- per gæst

 

08.00: Morgenmadsbuffet

10:30: Formiddagssnack

12:30: Frokost, hjemmelavede tærter og to lækre salater

15:30: Kaffe & Kage

17:30: Aftensmad, 2 slags kød, små kartofler med urter, 2 salater, 1 glas vin

 

Dagskursus med fuld forplejning (inkl. overnatning)

Ankomst kl. 08.00, afrejse den følgende dag kl. 10.00

Dobbeltværelse: Pris fra kr. 960,- per gæst 

Enkeltværelse: Pris fra kr, 1.185,- per gæst

Dag 1:

08.00: Morgenmadsbuffet

10:30: Formiddagssnack

12:30: Frokost, hjemmelavede tærter og to salater

15:00: Indtjekning på værelset

15:15: Kaffe & Kage

18:00: Aftensmad, 2 slags kød, små kartofler med urter, 2 salater, 1 glas vin

Dag 2:

08:30: Morgenmadsbuffet

10.00: Tjek ud

Hytter

1 uge på Lindvig Feriecenter

Fra d. 2.-7. juli, 2017, havde vi den fornøjelse som en gruppe på 30 personer at afholde en såkaldt "sundhedsuge" på Lindvig Feriecenter ved Nymindegab, med fokus på sund livsstil inden for både det fysiske, mentale og åndelige aspekt. Vi lejede hyggelige fælleslokaler så som køkken, spisesal, foredragssal samt 15 dobbeltværelser med eget toilet og bad.

De smukke omgivelser og større græsarealer var velegnede til udendørs aktiviteter og et hyggeligt område med bænke kunne bruges til måltider i det fri. En nærliggende gangsti blev udnyttet til gåture i smuk natur.

Lindvig Feriecenter kan varmt anbefales til en større gruppe som ønsker flotte naturoplevelser og velegnede lokaler til foredrag og sociale aktiviteter.

Med venlig hilsen
Alexander Rose Jensen, læge.